NNL Pod 8: How has political and literary culture changed since the invasion of Ukraine? / Hvilke ændringer i den politiske og litterære kultur er der sket siden invasionen af Ukraine?

Listen to an interview in Danish on the changing cultural landscape within both politics and literature since the invasion of Ukraine, both in Russia, Europe and Norden, with two researchers from Aarhus University.

In the eigth podcast for the New Nordic Lexicon, students from Aarhus and Lund Universities, Daniela Lange Andersen and Mattias Carlberg, speak to Thorsten Borring Olesen and Birgitte Beck Pristed, both from Aarhus University, about international political culture, and literature and reading in Russia. They also discuss recommendations of books to read and music to listen to about what is going on in Ukraine and Russia. This podcast was made possible by funding from the A.P. Moller Foundation.

Sound credits: Summer by tictac9 from freesound.org.

Follow us on Instagram, Facebook and LinkedIn.

Transcript

00:00:06 Mathias
Velkommen til denne episode af Den Nordiske Leksikon podcast. Vi er på Aarhus Universitets med forskere og studerende fra Aarhus og Lunds Universitet.
00:00:17 Intro
Det Nye Nordiske Leksikon er en samling af artikler, podcasts og film baseret på forskningen om den nordiske region og verden. Dette er den ottende podcast fra Det Nye Nordiske Leksikon.
00:00:32 Mathias
Jeg hedder Mathias og er musikstuderende ved musikakademiet i Malmø, som er en del af Lunds Universitet.
00:00:39 Daniela
Og jeg hedder Daniella, og jeg er studerende på Ruslandsstudier på Aarhus Universitet.
00:00:45 Mathias
Emnet for denne podcast, det er kultur efter invasionen af Ukraine, og kultur det er et stort begreb, men vi kommer til at zoome ind på den internationale politiske kultur og litteratur og læsning i Rusland. Og vi har inviteret to forskere med som kan give deres vinkel på det her nogle gange ret vanskeligt emne. Én historiker, som kender meget om dansk udenrigspolitik, især når det handler om den Europæiske Union, men også NATO, FN og så videre. Og én fra Ruslandsstudier, som har forsket blandt andet i litteratur og læsevaner og publicering i Rusland. De er begge med til de næste to Nye Nordiske Leksikon podcasts. Det bliver meget spændende og interessant, at vi kan bringe deres forskellige perspektiver sammen. I denne podcast vil vi først gerne lidt tilbage i tiden til tiden inden invasionen og så bagefter sammenligne hvordan det er nu i 2023 efter invasionen. Thorsten Borring Olesen, mange tak for at du vil komme og snakke med os i dag. -Selvfølgelig.- Du er professor i historie her ved Aarhus Universitet, kunne du ikke tænke dig at starte med at fortælle lidt om, hvordan den politiske kultur var inden Rusland gik ind i Ukraine? Hvordan behandlede de nordiske lande Rusland i forskellige politiske sammenhænge, for eksempel i FN og i NATO? Så man på Rusland som en trussel eller som noget andet?
00:02:12 Thorsten
Jeg vil sige, at Nordens forhold til Rusland, det går jo rigtig, rigtig langt tilbage. Altså Rusland har jo altid været en spiller i det nordiske nærområde, men hvis vi nu bare koncentrerer os om den nyere historie, så kan man jo sige, altså hvis vi ser på perioden efter Anden Verdenskrig, så har der været en periode kendetegnet af den kolde krig, hvor de nordiske lande jo var ligesom delt op. Nogle var NATO-lande, nogle var neutrale, men alle sammen indgik de jo i, en kan man sige, koldkrigs-sammenhæng med Sovjetunionen og selvom Finland og Sverige militært ikke var med i NATO-alliancen, så var de jo kulturelt, økonomisk på vestens side i den kolde krig og det var jo en konfliktlinje, der definerede hele forholdet mellem det nordlige Europa og Sovjetunionen under den kolde krig. Så er det jo skiftet radikalt med murens fald og hvor Rusland jo efter Sovjetunionens sammenbrud 1991 jo på mange måder både er søgt integreret tættere i en nordisk nordeuropæisk sammenhæng, men stadigvæk også har stået som en, kan man sige, en latent trussel, som jo nok er historisk betinget. Man kan jo se det sjove i for eksempel at Danmark omlagde sit forsvar til at være sådan et internationalt forsvar, som deltog i alle mulige oversøiske konflikter i Afghanistan og Irak og så videre. Norge og Finland var meget længere om at omlægge deres forsvar. Ja, Finland omlagde det faktisk aldrig, fordi de beholdt dét, man kalder et traditionelt territorialt forsvar. Og hvorfor gjorde de det? Det gjorde de, fordi de har grænsen til Rusland. Det havde Danmark ikke direkte, selvom man kan sige Bornholm jo ligger noget udsat midt i Østersøen tæt på det russiske, men det er en stor forskel og samtidig med at det her skete, så forsøgte man via det nordiske samarbejde gennem EU-samarbejde og så videre og knytte Rusland faktisk tættere i nogle nordisk-baltiske Østersø-samarbejde, så der på den ene side var et forsøg på at integrere Rusland, i hvert fald i en periode, samtidig med at man aldrig helt slap forestillingen om, at Rusland også kunne være en trussel. Har det været en forskel på lande både inden for Norden og uden for Norden, hvordan man har ageret på grund af, hvor tæt på Rusland man har været, det er du lidt inde på her med Finland. Ja ja, det har der jo selvfølgelig. Det er jo meget defineret af naboskabet. Altså Finland har jo på den ene side haft en stor fælles grænse med Rusland, og der har været en masse trafik faktisk mellem Rusland og Finland over de der grænsegange samtidig med at det finske forsvar hele tiden har været, kan man sige, oprettet til og fungere som en sikkerhedsventil, hvis det skulle komme til konflikt med Rusland. Danmark havde jo meget, meget tidligt øjnene fokuseret på de baltiske stater og deres selvstændighedskrav, og det vil sige, at Danmark faktisk ret tidligt, fordi Danmark var så profileret på det her felt, kom til at stå lidt i modsætningsforhold også til det nye Rusland, fordi det nye Rusland havde lidt svært ved at håndtere den der baltiske selvstændighed som Danmark jo gik 100% ind for. Samtidig med at Danmark selvfølgelig spillede det her spil gennem EU og gennem nordisk råd om at tilnærme sig Rusland. Og det var jo et spil som, kan man sige, Vesten i det hele taget, altså også USA, også det genforenede Tyskland. Jo, i meget høj grad spillede, at man ligesom i de første 5-10 år efter murens fald gik på to ben. På den ene side forsøgte at understøtte den østeuropæiske og den baltiske selvstændighed, men samtidig også gør det på en sådan måde, så man holdt Rusland i varmen og ikke skød Rusland fra sig. Det var bare en vildt svær balancegang, fordi for eksempel og det ved vi jo i dag, at beslutningen om at optage de østeuropæiske lande og senere de baltiske lande i NATO virkede jo voldsomt provokerende på Rusland. Og der er nogle helt reelle dilemmaer mellem på den ene side, for eksempel de østeuropæiske staters og de baltiske staters ønske om selvstændighed og sikkerhedsgarantier og på den anden side et lidt større hensyn til Rusland om at holde Rusland i et dialogspor og et samarbejdsspor. Og det er jo det spor, der er knækket med tiden. I den serie af begivenheder, der har været siden, kan man sige, ja egentlig siden murens fald.
00:07:29 Daniela
Mange tak for det, Thorsten. Jeg vil nu gerne præsentere Birgitte Beck Pristed. Birgitte, mange tak for at du gerne vil snakke med os. Du forsker jo i russisk visuel og materiel kultur, særligt sovjetisk og postsovjetisk bog- og mediehistorie. Du har forsket i litteratur og bøger i deres fysiske form både i nutidens Rusland, men også længere tilbage i historien. Kan du starte med at sige lidt om den rolle, som litteratur spillede i Rusland generelt? Er det lidt den samme som herhjemme i Danmark og resten af de nordiske lande?
00:07:59 Birgitte
Den største forskel på den litterære tradition i Rusland og så i de skandinaviske lande eller de nordiske lande, det er jo nok spørgsmålet om trykkefrihed og ytringsfrihed. Altså for et par år siden der fejrede vi jo 250-års jubilæet for trykkefriheden i Danmark, som blev indført allerede i 1770. Så vi har jo en virkelig lang tradition, også selvom trykkefrihedsårene ikke varede super lang tid, så kom de jo tilbage, de grundlovssikrede rettigheder vi har til at tale, tænke og trykke frit. Og den tradition er bestemt ikke nogen selvfølge i hverken russisk eller ukrainsk sammenhæng, fordi man i det russiske imperium havde en meget stærk censur, som blev bedrevet både af staten og kirken. Og efter revolutionen, så havde man også en meget stærk institutionaliseret censur i Sovjetunionen. Og det betød jo, at alle de samfundsdebatter og politiske debatter og filosofiske debatter som i de nordiske lande i høj grad har udspillet sig i avismediets, man har skabt en demokratisk offentlighed gennem avismediet, den har været fraværende i Rusland. Og derfor så vandrede mange af de samfundsdebatter over i litteraturens verden, over i fiktionen, sådan at man kunne give problematiske spørgsmål et lidt mere allegorisk udtryk, eller man kunne forklæde samfundskritik, gemme sig bag noget fiktion. Altså litteraturen var selvfølgelig også underlagt censur, men der var ligesom større manøvrerum for hvad man kunne sige i en roman. Og det er derfor, vi har den her forestilling om den store russiske roman, som de her tykke dørstoppere der diskuterer livets store spørgsmål og diskuterer store samfundsproblemer.
00:09:59 Daniela
Mange tak, og man kan sige, vi ser jo året 1991 som en form for brud på historien i Rusland i hvert fald. Hvordan ændrede den her meget store begivenhed Rusland? Altså Sovjetunionens fald. Hvordan ændrede det på, at synet på litteraturen eller tilgangen til litteratur Rusland?
00:10:25 Birgitte
Jamen i sovjettiden havde man jo både altså fra styrets side en officiel litteratur, som man forsøgte at promote, og man gjorde rigtig meget ud af at afskaffe analfabetismen og oplyse proletarerne og så videre, så dér spillede litteraturen jo også en vigtig rolle. Men også for regimekritiske forfattere så videre var bøgerne enormt vigtig, og det, der så sker efter 1991, jamen, så får man jo afskaffet censur, og man får indført ytringsfrihed. Og samtidig så får man et frit bogmarked, der fungerer på kapitalismens præmisser, hvor det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Og det betyder, at den litteratur, som folk efterspørger, jamen, det er lige pludselig populær litteratur eller pulp fiction eller bøger, som har en ren underholdningsværdi, men ikke nødvendigvis længere handler om livets store spørgsmål.
00:11:29 Daniela
Tusind tak Birgitte.
00:11:34 Intro
Den nye nordiske podcastserie vil primært være på engelsk med nogle afsnit på svensk, dansk og norsk. Emnerne spænder fra invasionen af Ukraine og sikkerhed i Europa til minoritetssprog i Finland og Sverige. Det Nye Nordiske Leksikon samler unge mennesker og forskere i dialog og nordisk samfund, kultur og historie.
00:11:59 Mathias
Nu vil vi gerne kigge på efter invasionen som tog sted i februar 2022, og igen starter vi med dig, Thorsten. Hvordan har invasionen ændret den politiske kultur i Danmark og i EU? Og hvad skal gøres anderledes nu end før?
00:12:18 Thorsten
Jamen der er jo ingen som er i tvivl om, at invasionen har ændret rigtig, rigtig meget på den måde, som man går til politik på. Altså politik har jo været i en stor transformationsproces på rigtig mange parametre. Vi havde også haft en corona-epidemi som har sat nogle stærke spor i politikken. Vi har haft Trump i USA, som også har sat nogle rigtig store spor i forhold til, hvordan Europa orienterer sig. Men det, man må sige, der er sket umiddelbart, det er jo, at EU næsten som helhed, der er lige et par lande som hænger lidt i bremsen, jo har formået at samle sig i en meget stærk og fælles front mod den russiske aggression. Og man kan jo sige, at det er der forsvarssamarbejde, som man gradvist har udviklet, det har også virkelig fået noget perspektiv og er blevet løftet, og der er investeret i det på en lang række områder. Men det er også en supertanker, der skal løftes. Men for Danmark har det jo for eksempel betydet, at der er jo ingen tvivl om, at det danske "ja" til at forlade forsvarsforbeholdet, som vi gjorde ved en folkeafstemning, det var jo meget, meget betinget af invasionen, og det blev sat på dagsordenen på grund af det, og det der meget massive "ja" som kom ud af det, er der jo ingen som helst tvivl om at havde rigtig meget med invasionen at gøre, og det man jo så kan se efterfølgende også, det er jo, at Danmark nu er blevet aktiv i en række af de processor som EU's forsvarssamarbejde omfatter og det er jo alt lige fra, hvordan man håndterer hybridkrig, hvordan man laver en fælles våbenproduktion, hvordan man laver forskningsinitiativer, altså en række ting. Og det er der ingen som helst tvivl om, at det her, det ville have taget meget længere tid, hvis det ikke var fordi invasionen havde givet et skub til det. Så altså kulturelt er der helt klart sket en mobilisering politisk omkring både det atlantiske, hvor USA er med, men faktisk også omkring det europæiske, fordi USA måske ikke vil være med i alt. Og der er stadigvæk sådan en hængende usikkerhed i Europa. Hvad nu hvis Trump kommer tilbage, hvad betyder det? Hvad betyder det for den måde, som Europa skal håndtere Ukraine-Rusland-konflikten på. Så jeg tror, der er skabt en forståelse af ligegyldigt hvordan du vender og drejer det, og USA har jo altså for så vidt sagt det i mange år, Europa skal gøre mere, men hos europæerne er det også blevet en erkendelse af Europa skal kunne mere selv underforstået uden USA. Og det er nok noget af det mest markante som invasionen har skubbet til, tror jeg.
00:15:33 Mathias
Ja og invasionen var jo nu her i 2022. Hvis vi går længere tilbage i historien, så har vi jo annekteringen af Krim, og vi har også Georgien i 2008. Hvordan ser de store magter de nordiske lande på, hvordan de reagerede dengang? Er der debat om, at man kunne have ageret på en anden måde og altså endt i en anden situation i dag, for eksempel?
00:16:06 Thorsten
Altså der er jo en helt klar refleksion omkring at man ikke gjorde nok i 2008 og 2014, at man allerede da skulle have været meget hårdere over for Rusland. Men det bliver jo også sådan lidt noget bagklogskab, fordi som jeg sagde tidligere, så er der jo hele tiden været også en forståelse af, at det der var vigtigt i det her, det var på den ene side at stå op imod russisk aggression, men på den anden side også og skabe et rum for dialog og samtale med Rusland, så man ikke bare skubbede Rusland fra sig. Men man kan sige, at den der sidste ambition, den er blevet sværere og sværere og Putin vil sige, at det er på grund af Vesten, at Vesten har omringet Rusland ved at skyde EU og NATO meget tættere på de russiske grænser og blande sig i det ukrainske valg i 2014, og så videre. Og i Vesten siger man nej, det er fordi at der er en serie af aggressioner fra Ruslands side fra Tjetjenien i '94 og Georgien i 2008 til Krim i 2014 og så nu til den fulde krig og derfor det man har gjort med at tage Østeuropa og de baltiske lande ind i EU og NATO, det har været en politik til rette tid for at beskytte deres sikkerhedsinteresser og deres frihed. Og det er og bliver den grundlæggende debat, som den står og vil blive ved med at stå i en lang tid. Men det er klart, at den måde, som konflikten ender på, vil give den her debat en form for ny perspektiv, fordi konflikten kan jo ende på mange måder. Altså et tænkeligt scenarie er jo, at når krigen, hvis krigen bliver ved med at vare år ud og år ind, at man så bliver træt af den, og at der så efterfølgende bliver en form for våbenhvile, og så bliver der måske en form for noget, der ligner en kold krig mellem Vesten og Rusland. Det er nok svært at forestille sig, at konflikten bare laver sådan et kirurgisk hug, som så løser konflikten. Det er svært at se for sig. Altså der må en eller anden form for politisk løsning indover, og den kan tænkes på rigtig mange måder. Men den måde, vi kommer til at diskutere konflikten på, vil være meget afhængig af, hvad der sker, når, kan man sige, den egentlige krig er ovre, og vi skal finde en fremtid i årene efter det.
00:18:54 Mathias
Kommer vi så tilbage til en lignende situation, hvor vi nu talte om den her balancegang mellem at involvere Rusland og få Rusland ind i varmen, men også og have beskyttelse fra Østeuropa. Kommer vi så ind i den samme diskussion igen?
00:19:11 Thorsten
Det kunne man let gøre, men det er jo også afhængigt af, altså hvad sker der for eksempel i Rusland? Er det det samme styre? Bliver Putin væltet? Hvis der kommer et nyt styre, hvad er det så for et styre? Er det et styre, der er mere liberalt orienteret, og som Vesten føler, man kan do business med, eller bliver det et mere autoritært- totalitært, måske krigerisk magtelite? Får Wagner-gruppen en indflydelse på hvem der skal være Ruslands næste præsident? Der er simpelthen så mange bolde oppe og tænkbare scenarier i det her, at det er utrolig svært at forudse, hvordan ligesom konflikten finder sin udgang.
00:19:56 Mathias
Ja, vi kan ikke sige så meget mere om fremtiden lige nu. Mange tak Thorsten, og så har Daniella et par yderligere spørgsmål til Birgitte.
00:20:06 Daniela
Mange tak Thorsten. Det var rigtig spændende at høre. Til Birgitte, vi hører jo om, hvordan Putin har begrundet invasionen eller det som de kalder den specielle militæroperation, og det har de begrundet ved for eksempel undskyldningen eller begrundelsen ved at kæmpe imod antisemitiske kræfter. Men vi hører også om modstanden til disse holdninger inde i Rusland. Du gav en forelæsning her i Danmark til at Folkeuniversitetet om de unge i Rusland under Putin og deres læsevaner. Det handlede meget om antikrigs-litteratur og regimekritiske bøger for underskoven af uafhængige børne- og ungdomsforlag. Kan du fortælle os lidt mere om det her emne?
00:20:43 Birgitte
Ja, det vil jeg gerne. 
Der sker selvfølgelig det, at når man mobiliserer til krig, så bliver diskursen i et samfund ekstremt skinger. Og det her med at kalde fjenden for fascister, det er der jo en lang tradition for i Rusland, og det er jo lidt ironisk, når man tænker på, at Zelenskyy selv har jødisk baggrund. Men man skal nok ikke lede efter den store logik i retorikken dér, som vælter ind i hovedet på en hver gang man tænder for russiske statslige tv-kanaler. Hvis vi går sådan ned i børnehøjde og ser på, hvad betyder den her mobilisering af samfundet for skolebørn, så har vi jo set mange eksempler på hvordan militariseringen også tager sit indtog i uddannelsessystemet, og børn skal have deres obligatoriske patriotiske timer, og de skal stille op i sæt-formationer eller for udskolingsklasserne er der militærtræning på skoleskemaet nu. Og det er selvfølgelig en voldsom indoktrinering af børn, som også nogle pædagoger sidestiller med en form for overgreb mod børn i virkeligheden, eller en form for psykisk vold mod børn. Og nu har jeg slet ikke talt om, hvad krigen har af konsekvenser for ukrainske børn, og de millioner af ukrainske børn, der er på flugt eller har været udsat for krigsforbrydelser. Men der er også en mod-reaktion i samfundet mod den her indoktrinering, og jeg tror særligt, at altså lærere bog-foreligger og så videre, folk, der arbejder med børn, har en form for, ja, måske føler en form for moralsk forpligtelse til at yde modstand eller til at vise børn en anden side virkeligheden. Og der findes fortsat en håndfuld af små, uafhængige forlag, som opererer både inden for Ruslands grænser, også udenfor Ruslands grænser. Som udgiver bøger om krig for børn og bruger ordet krig. Og det er klart, at de kan ikke skrive Rusland-Ukraine krigen på coveret, fordi det er der jo censur-foranstaltninger som forhindrer, men så fortæller man om krig i andre historiske perioder, eller man fortæller om Afghanistan-krigen eller Georgien-krigen eller fortæller om krig i en generel form for at give en alternativ fortælling til det, børnene møder i skolen. Og det bliver stadigvæk markedsført på forlagenes hjemmeside som antikrigs-litteratur, og det eksisterer fortsat. Så det er jo med til at måske nuancere det billede, vi får af offentligheden i Rusland gennem vores tv-medier.
00:24:09 Daniela
Man kan jo sige den her krigsmentalitet eller den her romantisering af krig og det at dø for sit fædreland eller moderland, Родина, som man siger på russisk. Det er jo noget der har ligesom varet ved fra sovjet, og ligesom er fortsat også i moderne Rusland nu her. Men man kan måske, hvis jeg forstår det rigtigt, sige at der kommet sådan en kløft imellem det her synspunkt med den patriotiske tilgang til krig og det her med at dø for sit fædreland og så den her fornyede antikrigs-bevægelse.
00:24:43 Thorsten
Men må jeg skyde ind? Jeg så jo her for nylig i august 2023, at der var en Horisont-udsendelse ind i russeres, kan man sige, oplevelse af krigen og tilgang til krigen, og den var rigtig interessant ved, at vi så både det fuldstændige patriotiske synspunkter opbakning 100% til Putin. Men vi så jo også russiske borgere der på den ene og den anden måde ligesom tog afstand. Ikke nødvendigvis altid erklæret, men lavede civile ting, selv en pige i femte klasse som tegnede et russisk og ukrainsk flag og så skrev "fred" henover, ikke? Og hvor hendes mor blev indkaldt til samtaler og pigen der blev skammet ud. Altså de elementer er også i det russiske civilsamfund, og de kommer faktisk også til udtryk. Og nogle gange så er det jo meget beundringsværdigt, kan man sige, under det regime de lever, at de rent faktisk har det civile kurage til at tage tolkninger og lave handlinger, der er jo mere eller mindre eksplicit taler regimet imod.
00:26:02 Daniela
Hvad skal man sige? Der er jo de her små, ligesom du siger Thorsten, små pop up bevægelser, små demonstrationer, nærmest protester imod regimet og den her den her krigsbevægelse, den her romantisering af krigen nærmest. Er der en form for samlet håb for, at det her det kan blive samlet på et tidspunkt eller er man med i den lejr, hvor det bare er sådan lidt, diffunderer på en eller anden måde og ikke bliver til noget eller bare forbliver små individuelle bevægelser og individuelle protester?
00:26:31 Birgitte
Altså jeg ser ikke lige nogen chancer for protestbevægelsen eller for at det skulle føre til en samfundsændring i den nærmeste fremtid. Men når man kigger på lige præcis det her med børnebøger, så taler man jo om kommende generationer og det håb der kan ligge i, at man kan være med til at forme unge menneskers verdensbillede i en anden retning for fremtidige generationer, fordi den her konflikt eller den her krig, kommer jo til at tage generationer og komme over og bearbejde.
00:27:11 Thorsten
Det der vel også er et problem for en alternativ bevægelse og et alternativ til Putin. Det er jo at mange af dem, der repræsenterer det, de er jo i virkeligheden flygtet ud af Rusland. Det seneste år, ikke? Og det har jo svækket bestræbelser på det, fordi det, det er jo nogle af de gode folk, som også er flygtet og nogle af de andre sidder jo så som Navalny i fængsel, gjort tavse af regimet på den måde.
00:27:44 Mathias
Der er blevet skrevet meget om invasionen og om krigen, så vi tænkte, vi ville gerne lige høre om der er nogle særlige bøger eller tekster, som i kunne tænke jer at anbefale eller tale om.
00:27:58 Thorsten
Jeg har ligesom gået lidt længere tilbage i historien, fordi der er jo udbrudt en interessant historiografisk debat omkring den måde, som Vesten har forholdt sig til Rusland på efter murens fald. Og der er sådan en stor debat, der handler om, at alt det der med EU’s udvidelser, NATO's udvidelser og så videre, det var noget, som har været med til at drive Rusland op i en krog og være med til at fremprovokere den her konflikt. Mens en anden skole siger, jamen det her, det har jo handlet om at sikre selvstændighed og sikkerhed for Østeuropa over for den aggression, som Rusland i stigende grad har vist fra indsatsen mod Tjetjenien i 1994 og Georgien tidligere, annekteringen af Krim i 2014 og så nu til den full-blowne krig med Ukraine. Så altså den, kan man sige, der historiske tråd, den er rigtig interessant og der er en voldsom debat og det bliver en af de helt store, jeg plejer at sige næsten udbruddet af første verdenskrig. Der er også en million bøger, der diskuterer det aspekt, ikke? Det her med, hvorfor brød Ukraine-krigen ud, og hvem har skylden for det? Det bliver en debat, der kommer til at vare rigtig længe, og den får selvfølgelig også nye perspektiver. Alt efter hvordan den her krig stopper og ender. Det kommer til at lægge en masse perspektiver ind over det.
00:29:42 Mathias
Hvornår giver det mening at starte og skrive bøger om det her? Hvornår ved man, at nu er der er der ikke stor risiko for, at det bliver inaktuelt efter bare et par dage?
00:29:56 Birgitte
Hvis vi taler skønlitteratur, så er romanens funktion jo at skabe mening og skabe sammenhæng i verden omkring os. Og jeg har ikke set den store 2022 roman endnu. Bøger tager jo tid om at blive til. Og måske kæmper forfatteren også med at finde mening i den her begivenhed, så i fiktionen, så er de romaner der handler om krigen, det er mere romaner, der handler om 2014 og annekteringen af Krim, og da krigen startede i Donbas. Og der kunne vi måske anbefale lytterne at tjekke Andrey Kurkovs roman 'Grå Bier' som handler om to gamle skolekammerater og ærkefjender som bor i Donbass og forladt i sådan et ingenmandsland langs den her meget, meget lange front, og hvordan deres venskab-fjendskab udspiller sig, og den giver et meget finurligt billede af mange af de konflikter, der optræder i regionen. Hvis man så ser på den helt nye litteratur, jamen så lige nu, der kommer de stemmer, der artikulerer den her krigserfaring meget til udtryk i poesi for eksempel, som jo er en litteratur genre som kræver, eller som kan give et mere øjeblikkeligt svar på krigshandlingerne. Og der er der udgivet en bog, russisk antikrigs-poesi, hvor den blev lavet sådan tosproget, så man kan læse de russiske tekster på højre side og de engelske oversættelser på venstre side. Og hele titlen på den der samling af antikrigs-digte i den engelske oversættelse hedder Disbelief, og det tror jeg er en meget god samlet overskrift på, hvordan de intellektuelle eller hvordan poeterne i Rusland har reageret på krigen. Og for ukrainerne, der er det jo Serhiy Zhadan som er den store helt, som er ham poeten der har lagt stemme til den ukrainske kamp.
00:32:39 Daniela
Jamen jeg tror det var måske et halvt år efter invasionen startede, der var jeg nede at gå i Bog og Idé, for at se, om de havde et eller andet spændende at læse og der falder jeg så over den her bog, der hedder Putins Rusland, der er en samling af forskellige forskere og professorer, der har skrevet små artikler nærmest, altså små dele af den om forskellige perspektiver af moderne Rusland, både ift. historie, politik, samfund og kultur. Jeg er ikke blevet færdig med den endnu, desværre, jeg har haft lidt travlt, men jeg synes faktisk den er meget god, meget sådan fin, sådan introductionary. Altså meget introduktions-indlæg, altså hvis man ikke er ved at tage en bachelor i russisk som jeg er, så synes jeg faktisk det er meget fint indblik i landet. Den heller ikke særlig lang, så den er faktisk overskuelig at læse også.
00:33:27 Mathias
Jeg har faktisk ikke nået at læse så mange bøger om det her. Jeg har mest fulgt med i nyheder, men som musiker, så har jeg jo set at når der er koncerter, så får vi mere og mere ukrainske komponister. Ukrainske musikere, som er på turné rundt om i Europa for at vise frem ukrainsk kultur, som man måske ikke har set lige så meget af tidligere, eller som man ikke har været bevidst om. Og det synes jeg er meget spændende.
00:34:02 Thorsten
Men er der ikke også et element af- Fordi det har man jo et set i tidligere konflikter, at konflikter ret hurtigt genererer musik og sange, modstands sange, antikrigs-sange eller patriotiske sange. Jeg kan da allerede komme i tanke om lige da krigen brød ud, der var der jo en af de der ukrainske traditionelle folkemusikere som linede op med guitaristen fra Pink Floyd og lavede sådan en stærkt national hymne.
00:34:40 Daniela
Vi så jo også til Eurovision samme år i 2022, vinderen af Eurovision i 2022. Det var jo også Ukraine, der vandt den med sangen Stephania. Jeg tror det var Kalush Orchestra, men det var i hvert fald også en sådan meget stærk folkemusik nærmest sang. Den havde meget den her folkesjæl, meget national-instrument-musik også.
00:35:05 Thorsten
-Der er jo også ? som også var med i fra Ukraine af.- Men i det nye nummer, det tidsskrift, der hedder Temp, der er der faktisk en rigtig interessant artikel af Lisanne Wilken om, hvordan Rusland og Ukraine har kæmpet mod hinanden og på hvilke midler og med hvilke midler i Melodi Grand Prix. Det er rigtig, rigtig interessant og det er det nyeste nummer af Temp, så den kan jeg stærkt anbefale.
00:35:33 Mathias
Hvis du interesserer dig for krigen og Ukraine, så lyt også på vores to tidligere podcast episoder om den baltiske region eller vores næste podcast, også sammen med Thorsten og Birgitte, men med fokus på sikkerhed. Jeg vil gerne takke forskningsgruppen Reimagining Norden in an Evolving World og A.P. Møller Fonden, som støtter Det Nye Nordiske Leksikon. Denne podcast episode var produceret af holdet bagved forskningsformidlingshjemmesiden nordics.info og værterne var mig, Mathias og Daniella. Hej og tak fra os.
00:36:10 [Alle]
Selv tak.
00:36:14 Outro
Du har lyttet til et afsnit af Den Nye Nordiske Leksikon podcast. De studerende, du har lyttet til, var Mattias Carlberg fra Lund Universitet og Daniela Lange Andersen fra Aarhus Universitet. Forskerne, du lyttede til, var Birgitte Beck Pristed og Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet. For inspiration til videre læsning kan du besøge Det Nye Nordiske Leksikon.