NNL Pod 9: How has political and literary security changed since the invasion of Ukraine? / Hvilke sikkerhedspolitiske og litterære ændringer er der sket siden invasionen af Ukraine?

Listen to an interview in Danish on the changing political landscape since the invasion of Ukraine, both in Russia, Europe and Norden with two researchers from Aarhus University.

Daniela Lange Andersen and Mattias Carlberg, students from Aarhus and Lund Universities, speak again to Thorsten Borring Olesen and Birgitte Beck Pristed, both from Aarhus University, this time about security issues, both in and outside of Russia and Ukraine. 

Follow us on Instagram, Facebook and LinkedIn.

Transcript

00:00:05 Daniela
Velkommen til denne episode af Det Nye Nordiske Leksikon podcast. Vi er på Aarhus Universitet med at forskere og studerende fra Aarhus og Lunds Universiteter.

00:00:17 Intro
Det Nye Nordiske Leksikon er en samling af artikler, podcasts og film baseret på forskningen om den nordiske Region og verden. Dette er den niende podcast fra Det Nye Nordiske Leksikon.

00:00:31 Daniela
Emnet for denne episode er sikkerhed efter invasionen af Ukraine. Jeg hedder Daniela og jeg er studerende på Ruslandstudier ved Aarhus Universitet.

00:00:38 Mattias
Og jeg hedder Mattias og jeg er musikstuderende ved Lunds Universitet.

00:00:43 Daniela
Og i dag har vi inviteret to forskere med fra forskellige fag, som begge to også var med til den sidste episode af Det Nye Nordiske Leksikon podcast. Thorsten og Birgitte, velkommen.

00:00:54 Birgitte
Jamen hej Mattias og Daniela, og tak fordi vi måtte komme i dag. Jeg har glædet mig meget til at snakke med jer. Jeg hedder Birgitte Pristed og jeg er lektor i Ruslandstudier på Aarhus Universitet.

00:01:07 Thorsten
Og mit navn er Thorsten Borring Olesen. Jeg har også glædet mig til at komme til og diskutere dette jo spændende og på mange måder ømfindtlige emne med jer her. Jeg er professor i moderne historie med speciale i dansk udenrigspolitik, nordisk samarbejde og EU's historie.

00:01:28 Mattias
Thorsten, du specialiserer dig for forholdet mellem Danmark og EU og i din bog som udkom sidste år, beskriver du dette forhold som en svær dans. Har invasionen af Ukraine haft indflydelse på Danmarks forhold til EU og er det faktisk blevet mindre anstrengt på grund af invasionen ifølge din mening?

00:01:51 Thorsten
Ja altså på nogle felter er det jo helt klart. Altså der er jo ingen tvivl om, at den folkeafstemning vi havde 1. juni 2022, som fulgte i kølvandet på den russiske invasion i Ukraine, om at løfte forsvarsforbeholdet i EU, altså der er jo en direkte effekt, og vi kan jo også se at ja-procenten, det er faktisk den højeste ja-procent der har været til nogle folkeafstemninger i Danmark. Men man kan også sige- tidligere end det, altså de sidste 5-6 år har det ligesom været, at der har været en generel stigende opbakning til det danske medlemskab af EU og det er der nok mange faktorer, der har spillet ind på, men der er da ingen tvivl om, at den konflikt, der er brudt ud her, ligesom også har lagt op til, at det europæiske sammenhold skal styrkes og det er jo også, kan man sige, noget de europæiske ledere selv har lagt op til. Fordi jeg tror måske i udgangspunktet, at Putin havde forventet, at det var lettere at splitte den vestlige og den europæiske blok, end det i virkeligheden har været. Altså, jeg tror, han er blevet overrasket over, hvor stærkt det faktisk er lykkedes for de europæiske lande at holde sammen, selvom man har så haft Orbán i Ungarn, som lidt har trukket i en anden retning og forsøgte at drive politik, og jo som vi ved, bekendt har gode relationer til Putin. Men i det store billede er der ingen som helst tvivl om at, invasionen har ligesom fået europæerne til at rykke tættere sammen i båden.

00:03:44 Mattias
Vi talte om det her forsvarsforbeholdet i 2022. I 2022 så stemte danskerne til ja til at afskaffe det. Kan du for det første godt forklare, hvad det her forsvarsforbehold er for noget, hvorfor det kom til? Og bagefter, hvorfor danskerne endte med at stemme ja til at afskaffe det?

00:04:10 Thorsten
Ja, det er interessante ved forbeholdet er jo, for så vidt, at det tager sig jo tilbage til da det Europæiske Fællesskab blev til en Europæisk Union i 1992-93, og hvor Danmark jo var ude at holde to folkeafstemninger. Og danskerne stemte jo nej ved den første folkeafstemning om Maastricht-traktaten, der skulle gøre EF til EU, og som led i forsøget på at finde en løsning på det, fordi det danske nej var faktisk et reelt problem. Det var et problem for Danmark, men det var faktisk også et problem for EF-landene, fordi de i virkeligheden ikke kunne komme videre med unionsdannelsen så længe det danske nej stod ved magt. Det er jo sådan ifølge EF-traktaterne og EU-traktaten nu, at ved traktatændringer, så skal der være enstemmighed. Så alle landene skal sådan set være enige. Og det kan man sige, det var der i udgangspunktet måske et par lande, måske også Tyskland, der ikke mente, at det var helt nødvendigt. Men det gik efterhånden op for dem, at det danske problem, det var faktisk et reelt problem, og det måtte man jo så finde en løsning på. Og løsningen blev jo så, at man sendte danskerne til folkeafstemning igen. Men med de såkaldte 4 forbehold, at Danmark ikke vil deltage i ØMU'ens tredje fase, at Danmark ikke vil deltage i dét, der blev betegnet et fælles rets- og politisamarbejde, hvis det blev overnationalt. Man ville ikke slutte op om unionsborgerskabet, og så ville man ikke deltage i forsvarssamarbejdet i det kommende EU. Så forsvarsforbeholdet, der tager sig tilbage dertil. Det der så jo kan blive et problem for Danmark, det var, at forsvarssamarbejdet faktisk kom til at udvikle sig, ikke med stormskridt, fordi det er ikke kun Danmark, det her med, at forsvarssamarbejdet er en svær ting. Og spørgsmålet om, altså hvor langt skal man gå i sådan et samarbejde? Man har jo også NATO. Er det så nødvendigt med et europæisk forsvarssamarbejde? Men gradvist, også på grund af udviklingen i Østeuropa og en masse af de forhold, der lå dér, de amerikanske, ambitioner om, at Europa skulle gøre mere selv og europæerne, i hvert fald i visse kredse, ønsker om også at kunne gøre mere selv, førte gradvist til, at den fælles forsvarsdimension fik lidt kød på, udviklede sig til noget. Man kunne deltage i fælles aktioner. Og for alvor fra 2016 begyndte det at rykke for alvor i forbindelse med, at EU udviklede et koncept om øget strategisk autonomi. Og det var et koncept, der var udviklet af, at man måske gradvis erkendte, at man var blevet for afhængige af andre magter i verden. Det kunne være USA under Trump som virkelig jo kom til og besværliggøre forholdet mellem Europa og USA. Men det var også Kina. Og bare Sådan nogle ting, som at Europa ikke selv havde nogle større kapacitet til at lave mikrochips, batterier, alt sådanne nogle ting, som var utrolig væsentlige for både grøn omstilling og den digitale tidsalder. Det førte til, også på forsvarsområdet, at man var nødt til at satse mere på, følte man, at kunne gøre mere på europæisk niveau. Og man lavede, så som et første tiltag i 2016, noget man kaldte et permanent struktureret samarbejde, som- Det er jo det, der er problemet tit med EU, altså der er alle de her forkortelser. Det her hedder så PESCO. Og det satte faktisk fut i bestræbelserne i alt nede fra forskningsniveauet til koordineringsniveauet til samarbejdsniveauet i bredere operativ forstand, på, at sætte det i gang. Og det blev jo, så også i stigende grad et problem for Danmark. Og så er det jo så altid, når vi taler om EU, fordi EU er en kompleks størrelse, at Danmark havde det her forbehold, og det betød jo f.eks. havde mange bizarre konsekvenser. En af dem var, at Danmark kunne godt deltage i Balkan; fredsbevarende operationer så længe det var NATO-operationer, men da nogle af dem skiftede til og fungere under EU's regi, så måtte Danmark trække sig ud. Det virker jo et eller andet sted absurd. Pointen var jo at Danmark i flere tilfælde godt kunne deltage i NATO fredsbevarende aktioner, blandt andet på Balkan, men ikke kunne gøre det, når de her aktioner pludselig bliver overført til EU. Og noget af det der jo også er vildt kompliceret omkring Danmarks tilgang til det, det var jo at Danmark havde så det her forbehold. Men i virkeligheden var vi jo lidt med, fordi EU havde noget, der hed en forsvarsfond. Og den fond, den lå under det indre marked, og Danmark er fulgt med i det indre marked, og den bliver finansieret over budgettet. Så selvom Danmark havde sit forsvarsforbehold, så var Danmark alligevel med til at finansiere en række af de initiativer som forsvarsfonden rent faktisk betalte. Og det var langt hen ad vejen en rodet situation og da invasionen så blev en realitet, så tror jeg at regeringen sagde til sig selv, 'Der er en øget sikkerhedsrisiko i Europa, men der er også en mulighed for at få den danske EU-tilgang til forsvarssamarbejdet gjort mere gennemsigtigt og mere regelret', og derfor udskrev man folkeafstemning.

00:10:30 Mattias
I medier i Danmark har der været tale om, at der måske kunne dannes en fælles europæisk hær af en art, især optrapningen til folkeafstemningen. Men du har sagt, at det ikke kan være tale om en fælles europæisk hær, hvorfor, hvorfor ikke? Og bliver det ikke mere og mere realistisk?

00:11:03 Thorsten
Jamen, selvfølgelig kan der godt være tale om den, men det er jo et perspektiv, man har diskuteret ikke kun inden for de sidste 10-20 år. Det går way back. Det går helt tilbage til oprettelsen af det europæiske samarbejde. Og noget af det der jo er interessant, det var, at de første spæde forsøg på at lave det europæiske samarbejde som først udmøntede sig i en Kul- og Stålunion, der blev oprettet i 1952, sammen med den lå der også planer om at lave et forsvarssamarbejde. Begge dele var noget, den franske regering havde foreslået. Kul- og Stålunionen blev til noget, altså samarbejde om produktion, markedsføring, salg og så videre af strategiske råvarer som kul og stål. Forsvarsforbundet faldt. Hvor faldt det henne? Det faldt i Frankrig, og hvorfor faldt det i Frankrig? Fordi da det kom til stykket, ville Frankrig jo ikke være med til at overføre suverænitet til en fælles europæisk hær, så de mistede kontrollen med deres eget hær, i hvert fald delvis. Så derfor var det også franskmændene selv, der tog livet af det, og sådan har det hele tiden været, og sådan er det stadigvæk for de fleste stater. At det her med at lave en fælles stat. Der er du altså helt inde ved kernen af nationalstaten og suverænitet. Og afgive suveræniteten til din nationale hær, det er en kæmpestor ting, og når du så samtidig også har NATO, så er det svært at forestille sig, at det perspektiv kommer op. Perspektivet kan selvfølgelig godt tænkes i et Europa, der ser helt anderledes ud, som har et helt andet forhold til USA, f.eks. til en konfliktsituation, som er enorm tilspidset. Men som tingene ser ud lige nu, så er det ikke det, der står for døren.

00:12:36 Daniela
Mange tak Thorsten. Birgitte, du har kendskab til en helt anden form for sikkerhed, og det er i forbindelse med publicering af bøger og frihed eller begrænsninger til det. Hvordan er det lige nu for forlag eller forfattere i Rusland?

00:12:51 Birgitte
Altså forlagene i Rusland, de er jo under både et stort økonomisk og politisk pres. Papirpriserne steg meget voldsomt lige efter invasionen, og det betyder så, at bog- og trykkepriserne er er steget meget voldsomt, og samtidig så er der jo en lang række vestlige internationale store forlag, som ikke ønsker at sælge deres licenser til at arbejde sammen med russiske forlag. Så bogmarkedet, det er rimelig presset. Så kan man sige, hvis vi tænker sikkerhed som informationskontrol, så kunne man jo godt argumentere for, at der er finder en form for sikkerhedsliggørelse af ungdommen og sikkerhedsliggørelse bøgernes verden sted, fordi man fra myndighedernes side prøver at holde ungdommen udefra skadelig vestlig indflydelse, og det er jo sådanne eksempler på, hvordan lovgivningen gradvist er blevet strammet, så der er kommet flere og flere tiltag, der kan minde om censur. Blandt andet har man indført, for nogle år siden, alders-markeringer, alders-anbefalinger, som skal trykkes på bøgernes forsider, og nu efter invasionen er der kommet dessiner om, at man ikke må tale om krig, eller der er kommet ny lovgivning, der handler om, at man ikke må nævne LGBT-motiver og den slags ting. Men hvor effektivt det så er, det, kan man spørge sig selv om, at i hvert fald hvis man kigger på bestsellerlisterne fra 2022, så den bog der ligger allerøverst på bestsellerlisten, det er faktisk sådan en Young Adult-novel, men fordi den har fået det her +18-mærkat, så er det en ligesom blevet markedsført som voksenlitteratur. Den har solgt i over en halv million eksemplarer nu, og lige nu der kører der en retssag mod forlaget Popcorn Books, som har udgivet den her bog, den er skrevet af et ukrainsk-russisk forfatterpar, startede oprindeligt som sådan noget fanfiction på nettet. Den hedder "Sommer i Pioner-tørklæde" (A Summer in a Pioneer Tie / Лето в пионерском галстуке, red.) og er en sådan lidt nostalgisk roman, der foregår i en pionerlejr, der udspiller sig sådan et homoerotisk forhold mellem de to hovedpersoner i bogen, men det er virkelig meget, meget uskyldigt og meget lidt eksplicit. Men den udgivelse, den bliver centrum for sådan en kæmpe skandale og kampagne fra den patriotiske højrefløj, der førte til en skærpelse af censur-bestemmelserne, som gik gennem Dumaen i december, men medvirkede jo også til bogens succes. Så det er en mærkelig situation i forhold til censuren nu fordi vi har ikke censur der på nogen måde minder om sovjettidens censur hvor alle manuskripter skulle læses igennem før de blev udgivet, men til gengæld har vi en lovgivning, der i princippet kriminaliserer stort set alle forfattere, alle forlag, det er bare helt vilkårligt hvornår der så vil opstå en kampagne eller en sag der kunne føre til en efterfølgende retssag mod et forlag eller en forfatter efter udgivelsen, ikke? Men det er ikke lige så effektivt at censurere værker, når de først engang ér blevet trykt, i forhold til tidligere tiders manuskript-censur. Og forlagene har jo brokket sig over for eksempel de her krav om, at man skal sætte alderstrin på coveret og siger 'Det er umuligt at styre, det er umuligt for os at finde ud af, hvad skal kriterierne være for det?' og så er der kommet et nyt lovforslag som går ud på, at man skal nedsætte et råd af eksperter, altså psykologer, sociologer, eller hvad det kan være, der skal rådgive forlagene om, hvilken litteratur, der er egnet til udgivelse eller ej. Og så begynder vi jo at nærme os noget, der der ligner en før-publikations-censur eller en forhånds-censur.

00:17:39 Thorsten
Eller selvcensur.

00:17:41 Birgitte
Ja, det fører i den grad også til selvcensur blandt redaktørerne. Det er klart. Men samtidig er det jo uendeligt gammeldags og tænke, at man skal have sådan et råd og prøv at tænke på alle de ressourcer det ville kræve, at implementere det i praksis. Og jeg snakkede for nylig med en fremtrædende repræsentant for et af de uafhængige forlag, og vedkommendes skrækscenarie for, hvordan en censur kunne se ud i fremtiden, det er jo kunstig intelligens, altså at man kunne have, at alle manuskripter ligesom screenes og automatisk vil blive filtreret inden en udgivelse. Men det er bare ikke der hvor lovgivningen er, for den er mere gammeldags eller nærmest sovjetisk i sit setup. Så det er også meget interessant. Måske skulle jeg også lige skyde ind, at en anden bog, som mange af lytterne sikkert vil kende, som lige nu er kommet ind på bestsellerlisterne i Rusland igen, det er George Orwells "1984", den ligger i top-3. Så man kan sige, at hvis vi kigger på i hvert fald den læsende del af befolkningens smagspræferencer, så afspejler de jo ikke de meningsmålinger, som ellers er tilgængelige i forhold til opbakning til regimet. Så er det jo udtryk for, forestiller jeg mig i hvert fald, en regime-kritisk tilgang, at man genopdager Orwells behandling af det totalitære samfund i den dystopi, som hans roman er.

00:19:40 Daniela
Det er sådan lidt sådan en cirkel, nærmest, fra sovjet, hvor man ligesom også læse det her regimekritiske litteratur, godt nok måske i hemmelighed eller forklædt som fiktion, til 90'erne, hvor det var meget vestligt på mange måder, meget popkultur, og nu går man tilbage til det her, fordi omstændighederne ændrer sig. 

00:19:56 Birgitte
Ja, det er en interessant tanke om litteraturen måske genvinder noget af den vigtige samfundsrolle, som den har haft tidligere.

00:20:08 Daniela
I en af dine artikler fra 2020 skriver du om en såkaldt "lang historie af organiserede netværker, når det kommer til læsning". Kan du fortælle os lidt mere om, hvordan du er nået til den her konklusion og det her begreb?

00:20:19 Birgitte
Ja, altså det var en artikel der handlede om "social reading networks" (sociale læsefællesskaber, red.) og det her fænomen med, at læsere deler tekster, piratkopier og cirkulerer litteratur online og udveksler om litteratur online. Og man kan sige, nu nævnte jeg lige før det her med, at hvor meget bogpriserne er steget, at det er jo bestemt ikke alle i befolkningen der har adgang til bøger, fordi det er dyrt at købe, og der er også distributionsproblemer, der mangler distributionsnetværk ud til de regionale centre. Så man genoptager digitale netværk til at dele tekster og til at udveksle om litteratur, som på en måde er videreførelse af nogle af de her kompensatoriske strategier man havde i sovjettiden, hvor man af andre grunde ikke bare kunne gå ud og købe de bøger man gerne ville have, men så siger cirkulerede dem i hjemmeskrevne kopier eller i selvudgivelser og så videre. Så når de officielle kanaler sander til, eller gør det vanskeligt at få adgang til den information eller den litteratur, man gerne vil have, jamen, så finder læserne andre veje, for eksempel de her netværk. 

00:21:52 Daniela
Ja, man kan jo nærmest kalde det for sådan en moderne form for samizdat, altså de her netværker; i stedet for at det ligesom er en fysisk kopi, du gemmer i din taske eller under trøjen, så er der bare på din computer.

00:22:08 Birgitte
Ja altså... Jeg tænker den unge generation i Rusland i dag er jo del af en global digital kultur, og konsumerer global populærkultur på lige fod med unge i de nordiske lande, og det er jo lidt tankevækkende. Der har jo været meget oppe i medierne omkring politiske diskussioner af kultur-boykot, og kultureliten, der diskuterer om, det er rigtigt at høre Tchaikovsky i Det Kongelige Teater, eller hvad det kan være. Og samtidig, hvis man kigger på ungdomskulturen, jamen så logger danske gamere og russiske gamere og børn og unge fra alle de nordiske lande, de logger på den der Stockholm-server, og så mødes de derinde og spiller online skydespil sammen og udveksler med hinanden i chatten. Så der er også en underlig ubalance mellem finkulturen og ungdomskulturen eller populærkulturen i forhold til, at Rusland er på godt og ondt jo stadigvæk en en nabo-region til de nordiske lande, og det kan næppe blive et Nordkorea i vores baghave, som er fuldstændig afskåret fra den nordiske region, fordi vi lever i en global digital tidsalder.

00:23:57 Daniela
I har jo begge to forsket i tidsperioden under den kolde krig. Kan I fortælle os lidt om, hvordan den nuværende sikkerhedssituation adskiller sig fra forholdene under den kolde krig i jeres to respektive fagområder, selvfølgelig.

00:24:08 Thorsten
Altså det der jo slår en umiddelbart, det er jo, at den kolde krig var jo en kold krig. Det var jo en konflikt. Det var en systemkonflikt, det var en magtkonflikt, men det blev jo aldrig til en full blown konflikt, i hvert fald ikke i Europa. Der var sådan nogle stedfortræderkrige ude omkring i verden fra Vietnam til Afrika, hvor de her modsætninger faktisk slog igennem i krige. Men det der jo er sket i den nye situation, det er jo, at krig er jo for alvor vendt tilbage som et sprog i Europas magtpolitiske geografi. Og det er en stor forandring. Det der selvfølgelig også var med til at forhindre krig, i hvert fald mellem hovedmodstanderne og i Europa og i Rusland og USA selv, det var jo selvfølgelig, at man under den kolde krig godt var klar over, at det let kunne eskalere til en kernevåben-krig. Og derfor ville være altødelæggende for alle parter. Indtil videre er det jo lykkedes at begrænse de her konflikter til konventionelle konflikter, men der sker jo en eskalering hele tiden, kan I se, i form af, hvad det er for nogle våbentyper, man anvender. Og når man eskalerer konflikter, så er der hele tiden en chance for, at det også et eller andet sted kan gå galt. Der sker også fejl. Der sker fejlkalkulationer, missiler kan ramme forkert i forhold til, hvad de er programmerede til. Du kan tro et angreb er på vej, og du kan reagere på tro i stedet for fakta. Sådan en eskalationsfase og -tærskel, den kan være meget svær at håndtere. Og det er jo anderledes end under den kolde krig, som jo ligesom var en- Jeg ved godt, at nedenunder var det af og til sådan, at man prøvede hinanden af, men det var jo i bund og grund en frossen konflikt. Det er det ikke mere.

00:26:09 Daniela
Hvad med dig, Birgitte?

00:26:11 Birgitte
Jamen jeg arbejder i øjeblikket sammen med min gode kollega, Rósa Magnúsdóttir, som er koldkrigshistoriker på Universitetet i Island, og vi arbejder sammen på et projekt, der handler om bogdiplomatiet i de tidlige Reagan-år, altså i starten af 80'erne, hvor den kolde krig var bundfrossen. Men man havde stadigvæk nogle aftaler, der blev indgået i Helsinki i 70'erne for informationsudveksling, og også for udveksling indenfor dét man kalder kultur og videnskabsområdet, som stadigvæk fungerede på trods af, at efter Sovjetunionen gik ind i Afghanistan i 1979, og det var jo virkelig en blodig krig, som også fik blivende betydning for det sovjetiske samfund. Der reagerede man jo også skarpt i Vesten, og lavede økonomiske boykot og kultur boykot og så videre, afbrød de diplomatiske forbindelser. Så på nogen måder kunne den der efter-invasions-situation minde om situationen i dag, selvom det heller ikke er fuldstændig sammenligneligt. Men man udvekslede stadigvæk bøger, information, og man mødtes stadigvæk også videnskabsfolk imellem og nogle af dem, der blandt andet tog initiativ til, at fastholde en dialog, det var atomfysikere fra USA og fra Sovjetunionen, som drevne af den her frygt for en nuklear vinter eller frygt for en atomkrig, startede en dialog og holdt offentlige konferencer sammen, og transmitterede deres samtaler over video-satellit-links. Så jeg tror, at frygten for atomkrig den var meget mere artikuleret i offentligheden på det tidspunkt end den er i dag, hvor det nærmest er blevet helt trivielt at true med atomkrig fra russisk side. Den der skingrer tone, der er i de russiske medier, den er meget ubehagelig.

00:29:00 Daniela
Tusinde tak for at I ville være med i dag. Det var utrolig spændende at lytte til. Har I nogle yderligere kommentarer inden vi slutter helt af?

00:29:08 Thorsten
Nej, vi kan jo tage emnet op igen om fem år, så er der sikkert flere perspektiver på det her.

00:29:13 Birgitte
Det er en god ide, så er vi blevet meget klogere.

00:29:14 Daniela
Ja, hvis du som lytter interesserer dig for krigen og Ukraine, så lyt også til vores tidligere to podcastepisoder om den baltiske region eller vores sidste episode, også sammen med Thorsten og Birgitte, hvor vi har fokus på kultur. Vi vil gerne takke forskningsgruppen Reimagining Norden in an Evolving World og A.P. Møller fonden, som har støttet Det Nye Nordiske Leksikon. Denne podcast er produceret af holdet bagved forskningsformidlingshjemmesiden, nordics.info, og værterne var mig, Daniella,

00:29:46 Mattias
og Mathias.

00:29:48 Daniela
Tak for, at I lyttede med.

00:29:49 Birgitte
Tak fordi vi måtte komme ud. Tak.

00:29:55 Outro
Du har lyttet til et afsnit af Det Nye Nordiske Leksikon podcast. De studerende, du har lyttet til, var Mattias Carlberg fra Lund Universitet og Daniela Lange Andersen fra Århus Universitet. Forskerne du lyttede til, var Birgitte Beck Pristed og Thorsten Borring Olesen fra Århus Universitet. For inspiration til videre læsning, kan du besøge Det Nye Nordiske Leksikon.